Din lokale leverandør af TV, radio, internet og IP-telefoni

Permanent etablering af Digital Clear

06. juli 10

Vedr. permanent etablering af Digital Clear (digital TV).

Nedenstående vedrører kun de medlemmer, der kan se digital TV og dermed har et TV med indbygget DVB-C eller digital boks med DVB-C:

Grindsted Fællesantenne har i en overgangsperiode haft en aftale om at få leveret

Yousee`s regionsudbud digitalt, indtil vi selv havde fået opdateret vort anlæg til

at modtage Clear (digital TV). Det betød, at vi fik stillet flere digitale kanaler gratis til rådighed af Yousee i overgangsperioden.

Denne overgangsperiode er nu slut – 3 måneder før oprindeligt antaget og medfører, at

bl.a. Canal 9 og 6eren forsvinder. Der vil også være andre kanaler der forsvinder, fordi udbuddet i Yousee`s regionsudbud er forskellig fra Grindsted Fællesantennes udbud.

Det skal understreges, at den TV pakke du har betalt for er den analoge TV pakke.

Den analoge TV pakke fortsætter uændret fremover bortset fra, at den nu også kan ses digitalt, ligesom den har kunnet indtil nu via regionspakken fra Yousee.


Ændringen træder i kraft mandag den 12. juli 2010

Arbejdet forventes afsluttet klokken 16.

Efter omlægningen skal det enkelte medlem foretage en ny indlæsning af de digitale kanaler.

Hvis husstanden anvender en DVB-C tuner, skal kanalerne genindlæses med netværks-nummer 1566. 

Anvendes en Yousee boks skal netværksnummeret være 1565.

Såfremt der er medlemmer, der er kede af at miste nogle af de kanaler der forsvinder, kan de fleste tilkøbes individuelt via Favorit-konceptet fra Yousee. Det forudsætter dog, at medlemmet abonnerer på enten Yousee Plus eller Yousee kort.

Læs mere om Favoritpakken på www.yousee.dk/favorit 

Bestyrelsen


Klik her for at gå tilbage til forrige side