Praktiske oplysninger
SOM ABONNENT PÅ FÆLLESANTENNEANLÆGGET ER DET VIGTIGT:
- at du indstiller dit fjernsyn korrekt
Det betyder, at dit fjernsyn skal være indstillet til de kanaler der er på anlægget. Såfremt du ikke selv kan foretage justeringen, bør radioforhandler tilkaldes. Grindsted Fællesantenne kan desværre ikke være
behjælpelig hermed. Se dog vejledning til indstilling af dit fjernsyn på vor
hjemmeside www.grindsted-faellesantenne.dk
- at du indstiller din radio på de rigtige frekvenser
I hovedstationen kan man ændre FM-frekvenserne, således at stationerne ligger andre steder på skalaen end de oprindeligt blev udsendt. De korrekte frekvenser fremgår af kanalplanen.
- at tilslutning til anlægget er udført korrekt og med de rigtige materialer
Benyt derfor udelukkende de installatører, der er autoriseret af antenneforeningen til at udføre stikledningsarbejdet.
- at dit TV- eller radio fungerer tilfredsstillende
Såfremt du er i tvivl om, at udstyret er i orden, er det altid en god regel at se/høre modtagekvaliteten hos naboen. Er modtagekvaliteten hos naboen i orden, bør du lade en tekniker fra Dansk Kabel TV kontrollere din installation og apparater. Det koster ikke noget at få konstateret fejl på dit anlæg i huset
eller på grunden.
SÆRLIGE FORHOLD
Mistanke om fejl i fællesantenneanlægget
Undersøg først signalforholdene hos din nabo. Såfremt naboens signal er i orden, findes fejlen i din stikledning, din interne installation eller i din modtager.
Er fejlen også hos din nabo, skal den findes i fællesantenneanlægget eller i senderen. Kontakt teknisk service.
I tordenvejr
Antenneanlægget er jordforbunden ved masten og mange andre steder i fordelingsnettet. Det betyder, at de fleste lynnedslag bliver afledt til jord. Erfaringerne viser imidlertid, at der undertiden optræder induktionsspændinger på nettet, som kan skade antenneanlægget og de tilsluttede apparater.
For at sikre mod skader, fjern da alle lysnetstik fra stikkontakterne, ikke alene TV- og radiomodtagere, men også tilsluttede apparater og en eventuel antenneforstærker. Fjern også tilslutningskablerne til antennestikdåsen. På denne måde sikrer du dig bedst muligt mod skader som følge af lynnedslag.
Erstatningspligt ved skader på kabler
Forsyningskablerne er nedgravet i mindst 45 cm's dybde og er forsynet med enten plastdækliste eller markeringsbånd.
Sker der skade på kablerne ved gravearbejder eller lign. er skadevolder erstatningspligtig.
Undgå kabelskader
Flere af selskabets medlemmer har et forsyningskabel nedgravet på deres grund, og for at undgå kabelskader ved gravearbejde eller lign. kan medlemmerne uden beregning ved henvendelse til Teknisk Service få påvist kablets nøjagtige placering.
Generelt ved kabelskader
Kontakt straks Teknisk Service, også selv om det umiddelbart ser ud, som om det kun er den ydre kappe, der er beskadiget - fejlen kan nemlig vise sig senere - og reparationen bliver da væsentlig dyrere.

